Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lille institution tæt på skoven

Velkommen til Børnehaven Bakkely

For enden af en rolig og lukket villavej i Vestbjerg finder du Børnehaven Bakkely, som blev grundlagt i 1968. I Bakkely er der trygt og rart at være, og vi bruger stisystemet til at komme sikkert rundt i byen, skoven og gravhøjen. Vi nyder at være ude hver dag, både på legepladsen og i naturen omkring os, hvor vi udforsker alt fra små sten på stierne til bladene på træerne og skyerne på himlen. Vi er en børnehave med mange gamle hyggelige traditioner, men får også ny inspiration, ved at følge børnenes spor og ideer.